Fortsat lukket - til og med 21. april

15. april 2020 14:26 , af Jacob Søndergaard

Der er fortsat lukket for al aktivitet i og omkring klubben og klubhuset

Bestyrelsen har netop besluttet, fortsat at følge de anbefalinger, som myndigheder og idrættens organisationer anbefaler. Derfor forlænges lukningen af klubhus og aktiviteter i klubbens regi som helhed – til og med 21. april.

Er man ejer af en privat kajak og vil have rådighed over denne, kan man kontakte Thorbjørn Borregaard (mobil 7269 1626) for evt. adgang.
Ønsker man at ro i sin private kajak, sker dette helt uden relationer til Nibe Roklub, og man bedes gå ud fra andre steder end lige Nibe Roklubs område.
Roede kilometer i privat regi kan når »lukke-perioden« er udløbet, registreres til statistik i ROKORT.DK

Bestyrelsen vil melde ud via hjemmeside og nyhedsbrev, når der er nyt.

Alle medlemmer kan læse informationerne på hjemmesiden (når man som medlem er logget ind).

Bestyrelsen beklager naturligvis fortsat situationen og de skridt, vi har måttet tage for at følge anvisninger.

Har man spørgsmål, kontakt da et bestyrelsesmedlem direkte, så vil du få et svar fra én af os.

Årets Kajak- og roskole er AFLYST i sin planlagte form (1. og 2. maj).
Når der gives nye medlemmer mulighed for instruktion, vil tilmeldte til interesselisten blive kontaktet.

Mange roer-hilsner – BESTYRELSEN

PS:
Hold dig i gang mens roklubben er lukket

Dansk Forening for Rosport tilbyder træning via små videoklip på facebook

https://www.facebook.com/danskroning