Kajak er en af de to store rosportsgrene i Nibe Roklub. Vi er primært en motionsroklub, hvor afslappende ture og indlagte naturoplevelser er en stor del af medlemmernes foretrukne mål med kajaksporten. Vi har også medlemmer der sætter kajakroning = sved på panden og hård (næsten daglig) motion. Det er et temperamentsspørgsmål, og som medlem finder man bare sit eget ambitionsniveau og rokammerater, som matcher dette.
En ro- og kajakklub giver dig mange fordele:
De fleste medlemmer finder rokammerater, som har samme kadence og hastighed, da det giver de mest harmoniske roture og man har således naturligt samfaldende interesser for roturenes mål. Det er som regel altid godt selskab man havner i, så det er bare med at byde ind. Andre foretrækker at ro alene og opleve stilheden og naturen, og nogen har simpelthen bare et energioverskud der skal brændes af med høj hastighed. Vi har morgenglade folk, der to og to tager ud tidligt om morgenen på roture og vi har de fast ro-aftener, hvor man mødes til aftalt tidspunkt og finder sammen om et turmål for aftenen.
De officielle ro-sammen-aftener er tirsdag og torsdag - kl. 18:45 samt søndag kl. 9. Der er som regel altid nogen at ro ud sammen med.
Når du ror i Nibe Roklub skal du være frigivet kajakroer, og som minimum have EPP2/IPP2 færdigheder, og du skal kunne lave makkerredning for at ro ud 2 og 2 eller flere, og soloredning (endeligt frigivede medlemmer) hvis du vil ro ud alene. Det er et ufravigeligt krav, og vi ser alvorligt på sikkerhedsfærdighederne i forbindelse med frigivelse.
Vi har mange aktive kajakinstruktører, som udover at køre den årlige kajakskole i forsommeren, også meget gerne vil give viden videre og lære gode tips og manøvrer fra sig. Vil du være medlem og er du frigivet roer fra en anden klub eller lign, så tag fat i en instruktør og få dit færdighedsniveau godkendt til at komme igang uden at skulle på kajakskolen først. Vi afholder kajakskole hvert år - se nærmere under "Nye medlemmer" punktet.
Vejret har altid overmagten i kajaksporten. Vi ror aldrig ud hvis der er optræk til skybrud eller torden og lyn. Din beklædning skal også svare til vejrforholdene, uanset om du ror i tur- eller havkajak. Spørg en instruktør eller erfaren kajakroer hvis du er er i tvivl om hvilken beklædning du skal have på til vejrtypen meteologerne har disket op med den dag.
Uden for sæson er der også aktivitet på vandet - vinterroning kan sagtens gennemføres, blot man har det korrekte udstyr og beklædning - og selvfølgelig er blevet frigivet til vinterroning. Check altid vejrudsigten på DMI eller YR for dit lokalområde inden du tager på vandet.
De kloge siger at man skal have mindst 30 minutters motion dagligt. Det er bare ikke altid lige nemt at slæbe kroppen ned i et motionscenter, og specielt ikke hvis vejret er fantastisk. Kombiner motion med naturoplevelser, frisk luft og godt vejr. Kajak er en sportsgren hvor du for alvor får trænet dine muskler i overkroppen og ryggen. Du får opbygget en smidighed i ryg og lænd, som tit afhjælper "dårlig ryg" problemer. Samtidig får du brændt kalorier af: en times kajakroning afbrænder ca 6-700 kalorier, og hvis du knokler så sveden springer, så kan du på en time godt komme op på 800-1000 kalorier. Finder du en træningsmakker i samme tempo som dig, så er det oplagt at holde hinanden op på motionsroningsaftaler og interne spurtopgør - som "først under broen" eller "først tilbage til klubben" - blot et par klassikere, som du vil se ofte i vores klub.
Kajakroning kan være en meditativ og afstressende sport, hvor du kommer i kontakt med dig selv og dine tanker, mens du ror derudaf og lydløst skærer gennem vandet. Det er dog ikke ren afslapning at ro kajak, det er faktisk benhårdt arbejde, hvor flere af dine store muskelgrupper bliver udfordret og din kondition for alvor bliver testet. Kajakroning involverer næsten alle af overkroppens muskler, især skuldre, arme, lænd og bryst. Derudover træner du din balance, da din krop er med til at styre og stabilisere kajakken. Det betyder at dine mavemuskler og rygmuskler for alvor bliver udfordret og styrket i en kajak.
Gør nu dig selv den tjeneste at træne dine skuldre, arme og nederste rygmuskler lidt på forhånd før du starter - hvad enten du er ny eller erfaren kajakroer. Vinteren igennem (off season) kan det anbefales at du holder dig i gang - f.eks. i klubbens motionsrum, hvor alle redskaberne for at holde formen ved lige er til stede. Brug en yoga-bold hjemme på stuegulvet - rul henover den med ryggen bare 5 minutter 2-3 gange om ugen. Det gør underværker ved din smidighed og gør således livet meget lettere at nyde i kajakken når du skal på vandet.
Der er en del forskellige kajaktyper, som alle henvender sig til forskellige færdighedsniveauer, vejrtyper og temperament.
Turkajakker er gode til fladt vand, hvor det primære fokus er på fremadroning. De er alle udstyret med et lille ror, der gør at man ikke kan prøvesidde kajakken på græsplænen først. De har typisk ikke specielt gode egenskaber til at ro i bølger (det kan dog læres), men er rigtig gode til at ro hurtigt på fladt vand. Sædet er uden rygstøtte, og cockpithullet er stort og nemt at komme ind og ud ad. I modsætning til havkajakkerne, så ror man med forholdsvis samlede ben, og styrer balancen i ballerne.
Kapkajakker er meget smalle tur-kajakker (fra 47cm's bredde og nedad), som kræver en del erfaring (typisk flere års erfaring fra turkajakker) før man kan prøve kræfter med dem. Egenskaberne er de samme som turkajakkerne, men de er balancemæssigt betydeligt sværere at ro. Konkurrenceroning såsom sprint-disciplinerne foregår oftest i kapkajakker eller meget smalle turkajakker.
Det lyder ikke umiddelbart som en kajak, men det er det. Det er en sit-on-top kajak, som elsker bølger og fart. Ja, det er en slags hav-racer, som bestemt også kan ros med fart på Nibe Bredning.
Du kan ro en surf-ski på fladt vand og i bølger. Den er klippestabil til begge dele. Den deler egenskaber med både tur/kap og havkajakkerne - best-of-both-worlds. Det eneste man kan sige hvor surf-skien adskiller sig markant er: man bliver våd når man ror surf-ski - også på fladt vand.
Som kajakroer med kajakerfaring har du nemt ved at lære at ro surf-ski. Vi holder interne surf-ski workshops og introkurser, så følg med i kalenderen.
Vores surf-ski intro workshop kan du se i notat-form herunder:
*Kilde: Illustrationer og inspiration hentet fra Henning Hansens Surf-ski intro for kajakroere
Hvad er forskellen på en surf-ski og en havkajak:
- Lukket konstruktion, synkefri, sit-on-top, selvtømmende m. bailer, manøvredygtig med stort ror.
- Vægt, længde, vandlinje, volumen i forenden
- Du bliver med sikkerhed våd, beklædning der passer til udfordringen
• Løft, bæring – centervægt på håndtag
• Bailer-system, formål, beskyttelse
• Drænprop og udluftning
• Kendskab til rorsystemet, pedaler, rorstørrelse, reaktionstid
• Indstilling af fodspark/pedaler, afstand under knæ
• Hvordan skal fødderne anvende pedalerne (Hæl/fodbal/tæer)
• Leach, hvorfor, hvordan
• Bagage/oppakning
• Læg surf-skien fra dig på land, med cockpit nedad
• Sikkerhed, synlighed, grej: vest, kasket, signal (blus/tlf./fløjte)
• Beklædning – efter årstiden. Våddragt/tørdragt, sommertøj, vintertøj
Der er som udgangspunkt 2 typer havkajakker: Dem som har finne (som på et surfbræt) og dem som har ror (bagerst på kajakken).
Vi har i Nibe Roklub flest havkajakker med finne, da det er den havkajaktype som giver bedst forståelse for kroppens styre-egenskaber og balanceforståelsen for kajakroning i havkajak.
Havkajakker er ikke den hurtigste kajaktype, og har typisk en anden målgruppe end tur- og kapkajakkerne. Men i en havkajak får man stor siddekomfort og lændestøtte. Du har flere kontaktpunkter med kajakken, da den har et mindre cockpit-hul. Dine lår, lænd og hofter har kontakt med kajakken og gør dig i stand til at kante og styre kajakken med kroppen og balancen.
Kajakker med ror giver dig ikke den samme nødvendighed for at bruge kroppen som styreredskab og du vil ikke udvikle din fornemmelse for kajakroning, hvis du kun har ror på havkajakken. Der findes også kajakker med både ror og finne, men det er typisk hav-racer-kajakker, som har andre og hurtigere egenskaber, hvor kajakkens udformning gør at roret kan være en nødvendighed ved roning i f.eks.. åer og vandløb hvor der er mange små sving.
Klubbens kajakvedligeholdsopgaver foretages i dag primært af klubbens eget kajak-materieludvalg. Vi har modtaget undervisning i hvordan man reparerer glasfiberskader, og har derfor fået taget på, hvordan man reparerer skaderne som ofte er en følge af uheld med slag mod broen, sten og lignende. Ligeledes de desværre ikke så sjældne skader, som opstår når kajakkerne tabes under bæring mellem klubhus, kajakstativer og bro.
Vi har i materieludvalget en appel til alle klubbens medlemmer, som ror kajak:
Det vil være en STOR hjælp, hvis du når du bærer en havkajak ALTID tager fat i bærehåndtagene. Om du også har fat rundt om kajakken er sekundært, men også fint. Men brug venligst bærehåndtagene primært. Vi har igennem mange år lært alle nye kaniner at de skal tage fat om kajakken og ikke bruge håndtagene, og det har desværre vist sig at de fleste tabsskader sker fordi man ikke bruger håndtagene. Vi gennemgår alle dæksliner og bærehåndtag een gang om året, så risikoen for at et bærehåndtag svigter er absolut minimal, men risikoen for at kajakken glider ud af armen / hånden på dig når du bærer den uden at bruge håndtagene er meget større. Stort set alle de tabsskader vi har fået pga. dette, er relateret til, at man har undladt at bruge håndtagene. Så jeg vil gerne, at man af respekt for de flittige reparationsfolks tid og arbejdslyst husker at bruge løftehåndtagene, når havkajakkerne bæres rundt.
Hver vintersæson gennemgås alle kajakker grundigt for skader på sæder, dæksliner, glasfiberskader, revner, dæksluger, ror, fodspark og så videre.
Mvh. Kajakchefen
