Vellykket Cross-Over i Nibe Roklub

17. august 2018 07:55 , af Jacob Søndergaard

Onsdag var der kaldt til Cross-Over roning, og det benyttede 21 roere sig af. Gennem ca. 4 timer prøvede alle noget nyt - altså en ny form for roning, som man ikke er vant til. Kajakroere prøvede at ro inrigger, gigbåd eller scullere. Inrigger roere prøvede at ro havkajak og kajakroere vovede sig ud i en fugtig gang polokajak.
Alle havde nogle både hyggelige som udfordrende timer, hvor nye muskelgrupper blev rørt.  💪
Det hele blev omkranset af et hyggeligt miljø på land, hvor de landværts medlemmer også gjorde sit til at skabe et godt miljø omkring grill'en.