I weekenden deltog den ene af Nibe Roklubs juniorroere, August Carøe Petersen, i Copenhagen Spring Regatta, som blev afviklet på Bagsværd Sø.
August er U14-roer, men den yngste klasse man kunne stille op i, var U16, så han er lidt for ung, men synes det kunne være spændende at se om han kunne gøre sig gældende i U16-klassen.
Det lykkedes fint; August kom hele vejen til finalerne i alle løb, både 200m og 500m enerkajak og toerkajak. Der var dog et stykke vej til podiepladserne. I 200m enerkajak fik han en 16. plads og i 500m enerkajak blev det til en 17. plads.
I 500m toerkajak fik han en 9. plads sammen med Mads Rasmussen fra Silkeborg, og i 200m toerkajak en 7. plads med Emil Søndergaard fra Silkeborg.
BILLEDET: August og Emil (August forrest), efter sejr i semifinalen. Her er de i Nibe Roklubs spritnye K2 – toer kajak, indkøbt med støttemidler fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland, klubbens indsats ved Nibe Festival og egne midler.