Vejen til guld - Søren Petersen

31. oktober 2018 23:44 , af Jacob Søndergaard

Søren C. K. Petersen er en af Nibe Roklubs dygtige junior kajakroere. Sammen med sine to søstre træner han året rundt til at blive bedre og bedre til at ro kajak – og det skal helst gå hurtigt!

I den forløbne rosæson har Søren opnået mange gode resultater på kaproningsbanerne, men han vil være endnu bedre, og han går derfor i dette skoleår på Silkeborg Efterskole, som har en særlig linje, hvor kajakroning har fokus. Det vil sige, at Søren hver dag - når det er muligt - er på vandet og træner. Når han ikke kan træne i Silkeborg, sker det på Halkær Å eller nogle gange på Lindholm Å ved Kajakklubben Limfjorden.

I forbindelse med sit ophold på Silkeborg Efterskole har Søren og et par andre elever lavet en video om at ro kajak på eliteniveau. Videoen handler om Søren.

Se videoen her – via Youtube: Vejen til guld