Nyt samarbejde mellem Nibe Roklub og Hvalpsund Roklub

16. maj 2018 09:20 , af Jacob Søndergaard

Nyt samarbejde mellem Nibe Roklub og Hvalpsund Roklub
De to klubber har indgået et formaliseret samarbejde, hvor én af Nibe Roklubs 2-årers inriggere nu er udstationeret i Hvalpsund.
Tanken bag er, at klubberne samarbejder om at tilbyde roture for medlemmerne i hinandens farvande – og så den kendsgerning, at Hvalpsund Roklub mangler materiel og Nibe Roklub i det daglige kan afse en to-årers båd, idet udstationeringen giver nye muligheder.
Situationen er således en win-win, idet Nibe Roklubs medlemmer fortsat har mulighed for at ro i båden ved at booke den i Hvalpsund – ligesom roerne fra Hvalpsund er velkomne i Nibe.

Der kommer inden længe opslag om, hvordan man forholder sig, hvis båden skal bookes i Hvalpsund.

Båden »NI-BI«, som Nibe Roklub indkøbte i 1976, blev for godt 10 år siden renoveret og fremstår i vel vedligeholdt stand.

I Kristi Himmelfarts dagene blev båden roet fra Nibe til Hvalpsund – med skifte i Aggersund – af: Martin Høgh, Hans Holm, Jacob Søndergaard, Birthe Hjort, Kirsten Gundersen og Lena Knudsen.

»Pigeholdet« blev behørigt budt velkommen i Hvalpsund af roer-formand Torben Pind.

På Nibe Roklubs hjemmeside under »Billedgalleri« kan du se billeder fra turen mellem Nibe og Hvalpsund.

Vedhæftede filer