Nordjyske ro-ledere mødtes i Vestervig

1. marts 2020 22:49 , af Jacob Søndergaard

Lørdag d. 29. februar mødtes repræsentanter for 17 nordjyske kajak- og roklubber i Vestervig Roklub til det årlige netværksmøde. Nibe Roklub deltog med Kirsten Overgaard, Lena Knudsen, Birthe Hjort, Jørgen Hjort og Jacob Søndergaard.

På mødet blev en lang række emner for nordjysk roning behandlet – bl.a.:

- Udveksling af erfaringer fra seneste sæson, og de bedste erfaringer blev delt.
- Orientering om kommende arrangementer (se her Nibe Roklubs egen aktivitetsliste).
- Generalforsamling i foreningen FUR HYTTEN, som også Nibe Roklub er medejer af.
- Valg af ny formand for Nordjysk Ronetværk. 
   Valgt blev Mona Sørensen fra Thisted Ro- og Kajakklub – se billedet (gul pil)..
- Endelig var der demonstration af COASTAL robåde, som vinder frem blandt danske roklubber.

OM NORDJYSK RONETVÆRK:
Fra Herning i det sydvestlige hjørne til Ebeltoft længst mod sydøst og Frederikshavn og Læsø mod nord. I alt er vi 26 roklubber i det nordjyske ronetværk. Ud over vores årlige klubledermøde afholder vi som minimum to årlige ture i netværks-regi, nemlig en løvspringstur og en løvfaldstur.