Nibe Roklub festede for frivilligheden

4. februar 2020 23:10 , af Jacob Søndergaard

Nibe Roklub var i lighed med et par snese andre foreninger tirsdag aften 4.2. inviteret til en festlig aften hos Nibe Festival.

Anledningen var den officielle tildeling af den del af festivalens overskud fra 2019, som de flere end 4000 frivillige omkring festivalen har været med til at frembringe.

Fra Nibe Roklub var mødt formand Birgitte Larsen og kasserer Elis Jochumsen, og de 25.000 kr., som Nibe Roklubs medlemmer i dagene efter Nibe Festival havde tjent ved oprydning på parkeringsområder og i dele af Skalskoven. Her foruden modtog de et flot diplom, som blev overrakt af festivalens bestyrelsesformand Thomas Larsen og festivalleder Peter Møller Madsen - se billedet.

Som ekstra bonus til de mange forenings repræsentanter stillede den - med nordjyske rødder - kendte sange og sangskriver Allan Olsen op og gav en mindeværdig koncert i Nibe Festivals eventrum »Støberiet«. Nibe Festival uddelte ved denne lejlighed ca. 2 mio. kr. til det lokale kulturliv i Nibe og dele af Aalborg og andre omegns kommuner.