Nibe-roere på Løvfaldstur i Randers

18. september 2022 09:50 , af Jacob Søndergaard

Randers Roklub havde via det nordjyske ronetværk kaldt til Løvfalds-roning lørdag d. 17. september.
Randers Roklub havde lagt et stort forarbejde i arrangementet, som ca. 35 roere fra en række nordjyske klubber havde takket ja til at deltage i. Flest fremmødte var roerne fra Frederikshavn Roklub med 11, dernæst Nibe med fem.
Arrangørklubben havde tilrettelagt to ruter; én ad Randers Fjord på ca. 20 km, med mål ved Uggelhuse, hvor Randers Fjord og Grund Fjord skilles. Efter en kort frokostpause stod roerne ud igen, nu ad Gudenåen, hvor der blev roet en lidt kortere rute til før eller efter motorvejs broen over åen.
Der blev knyttet mange nye kontakter og venskaber på turen, hvor alle roere blev sat på blandede hold – alle med roere fra andre klubber.
Se flere billeder på Nibe Roklubs FB-side