Nibe Festival - OPRYDNING

2. juli 2018 13:51 , af Jacob Søndergaard

Kære medlemmer

Som de fleste nok har erfaret, nærmer årets Nibe Festival sig, og Nibe Roklub har igen opgaven med oprydning og efterkontrol.
Der er tidligere udsendt opfordring til at tilmelde sig klubbens oprydnings team én af de to søndage efter Nibe Festival - eller gerne dem begge.
Jeg vil her gerne opfordre indtrængende til, at man tager en vagt eller to.
Bemærk: Der er ikke tale om tid under selve festivalen, men efter festlighederne – og klubben får god betaling af festivalen.
Så er man ikke ligefrem taget på ferie, så giv gerne et »nap« med - og udsæt din rotur til næste dag.
Det er faktisk ret hyggeligt, men dog et job, der kræver indsats. Læs mere på rokort.dk
Du tilmelder dig på rokort.dk eller på opslaget i klubhusets mellemgang.
Festlig festival- og roer hilsen – Jacob Søndergaard, næstformand
Her er det oprindelige opslag:
Nibe Festival - OPRYDNING
Nibe Roklub har hvert år jobbet med at rydde op i afgrænsede områder efter aktivitet omkring Nibe Festival. Igen i år handler det om:

SØNDAG d. 8. JULI kl. 16.00-19.00: Crew Camp (IPA's interne område) - samt: Parkeringsarealer m.v. ved Østerlandsvej, Jacob Petersens Vej, Industrivej og på en p.t. ikke nærmere fastsat lokalitet.
Mødetid og -sted: Kl. 16.00 på hjørnet af Jacob Petersens Vej og Industrivej (sædvanligt sted).

SØNDAG d. 15. JULI kl. 16.00-18.00: Efter-kontrol på afgrænset område i Skalskoven (arealer på og omkring stier).
Mødetid og -sted: Kl. 16.00 foran Skal Pavillonen.
– – –
Der vil være de nødvendige hjælpemidler i form af tænger, handsker, sække m.v.
– – –
Klubben modtager kr. 10.000 for opgavens løsning.
Hvis vi er rigtig mange, er opgaven særdeles let, og det er rare penge i vores klubkasse, hvilket kommer os alle til gode!
Som en ekstra bonus, inviteres alle hjælpere til årets medhjælperfest en gang i efteråret / foråret, hvilket plejer at være særdeles fornøjeligt.
– – –
TILMELD DIG TIL OPRYDNINGSHOLDET (– og tag gerne familien med).
Ved tilmelding - på rokort.dk 
SKRIV VENLIGST I KOMMENTAR, OM DU KAN BEGGE DAGE 8/7 og 15/7 eller evt. kun den ene.
Øl og sodavand efter oprydning – på stedet eller evt. i roklubben.
– – –
Ta’ med på oprydning – vis klubånd og udsæt din rotur til dagen efter.

Roerhilsner – BESTYRELSEN