Masser af metal til Nibe Roklubs søskende-team

7. september 2020 22:39 , af Jacob Søndergaard

Super Corona Cup 2020
DM sprint skulle være afholdt denne weekend i Bagsværd, men blev aflyst pga. Corona. I stedet afholdt Silkeborg Kajakklub Super Corona Cup, hvor Lærke, Søren og Silke Carøe Petersen deltog. Det blev til flere stykker metal de tre Nibe Roere kunne tage med hjem. Silke fik sølv i firer-kajak på 500 m Mix. Søren fik to gange bronze på hhv 200m og 500m i toer-kajak. På 200m stillede han op med Jeppe Christensen fra Kano og Kajakklubben Limfjorden, på 500m stillede han op med Oscar Schaufuss fra Silkeborg kajakklub. Lærke fik bronze på 5000m i ener-kajak.
Det var årets første og nok også eneste sprint stævne som foregik stort set lige som før der var corona. Der var adgang for publikum i afmærkede områder, og der var god stemning ved Søsportens Hus i Silkeborg hvor stævnet blev afholdt. Det var glade Nibe-roere der kunne tage hjem søndag eftermiddag efter en intens stævneweekend.

Billedet: 
Søren og Jeppe på vej til bådkontrol