Klubbens bedste kap-kajakroere hyldet ved nytårskur

1. januar 2023 12:37 , af Jacob Søndergaard

Eftermiddagen op til nytårsaften var op mod 50 medlemmer af klubben samlet til den traditionelle og eftertragtede og Nytårskur i klubhuset. Der var rigtig god stemning, og mange minder fra den forløbne rosæson blev »vendt og drejet«.
Klubbens formand Birgitte Larsen holdt en kort tale, hvor hun dels roste Anita, Lena og Søren for et flot set-up for Nytårskuren, og Birgitte roste medlemmerne for en god og sund indstilling til FRIVILLIGHED (herom kommer et senere indslag).

Endelig blev der tid til at hylde klubbens bedste kap-kajakroere fra rosæsonen 2022. Det har været et helt fantastisk udbytterigt år for de yngste kakakroere, nemlig Leander Kaarsberg og August Carøe Petersen. Ja, August kæmpede i flere minutter med at udrede og hænge alle sine mange '22-meljer om halsen, for de skulle da vises frem!. De to fik selskab af August's ældre bror Søren, der lige som de to yngre har haft et rigtig godt kajak-år, med en sølvmedalje ved Nordisk Mesterskab i Finland i K2 (2'er kajak) sammen med Valdemar Jørgensen som ét blandt mange andre flotte resultater.
Også klubbens Jacob Norris blev hyldet for sin indsats på langdistancerne i havkajak i Estland (100 km på én dag) og Tjekkiet (167 km over tre dage), hvoraf sidstnævnte indbragte ham en 2. plads i sin kategori.
Alle fire kajakroere fik stor applaus af de fremmødte, og Brigitte overrakte en erkendtlighed fra klubben til roerne: August, Søren og Leander modtog en »lille« chokoladebar, og til Jacob Norris var der en vingave. Jacob var forindret i at møde op på grund af vinterferie.