Fire førstepladser til Nibe ved Maribo Regatta

20. maj 2024 22:18 , af Jacob Søndergaard
Bortset fra 500 m toerkajak, så vandt Nibe Roklub samtlige distancer for U14 roere til årets Maribo Regatta, som blev afholdt i Pinsen.
Leander og August, Nibe Roklubs U14-roere, vandt 200 m distancen i roklubbens nye toerkajak, som blev købt her i foråret med støtte fra Sparekassen Danmark, Fonden Himmerland. Det er første gang de to roere fra Nibe deltager i den sammen til et stævne. Men nu er kajakken for alvor blevet indviet. Desuden indtog August 1. pladsen på medaljeskamlen i 200 m enerkajak, 500 m enerkajak og 2500 m enerkajak.