Birthe Hjort - 50 år som medlem

1. juli 2024 15:05 , af Jacob Søndergaard

På selve jubilæumsdagen 1. juli, hvor Birthe Hjort har været medlem af Nibe Roklub gennem 50 år, overraskede to af klubbens bestyrelsesmedlemmer hende i privaten med en jubilæumsbuket og et stort tillykke. Besøget var med slet skjult hjælp kommet i stand via jubilarens husbond, der selv rundede de 50 års medlemskab for få år siden.

Da overraskelses-momentet havde lagt sig, blev formand Chris Magh og bestyrelsesmedlem Jacob Søndergaard budt »indenfor« på terrassen til en kop jubilæumskaffe med tilbehør, og der blev »øst« af gamle roerhistorier fra jubilarens 50 år i klubben. På billedet holder Birthe – foruden den velfortjente buket – sit lille blå medlemskort, udstedt 1. juli 1974.

Birthe er fortsat blandt klubbens mest aktive roere og har gennem tiden virket som mangeårig kasserer og fundraiser m.m. Hun er i dag blandt drivkræfterne ved klubbens rospinning.