Generalforsamling – opdateret bestyrelse

3. marts 2024 17:14 , af Jacob Søndergaard

Nibe Roklub har afholdt årets generalforsamling, hvor der blev gjort status for det forløbne år med bl.a. næst-højest antal roede kilometer i klubbens historie – samt masser af aktivitet. Dette afspejlede sig også i regnskabet for 2023, hvor klubben måtte indkassere et mindre underskud.
Klubbens bestyrelse blev opdateret – på den måde, at såvel næstformand, kasserer og rochef blev genvalgt – og med Jacob Søndergaard fortsat som konstitueret formand i stedet Chris Bach Magh, der er kortvarigt sygemeldt. I slutningen af 2023 fratrådte Thorbjørn Borregaard som husforvalter, og i hans sted blev Ole Nicolajsen valgt for den resterende valgperiode frem til generalforsamlingen 2025.
På billedet er det således - fra venstre: Konstitueret formand Jacob Søndergaard, kasserer Elis Jochumsen, kajakchef Per Rolmar, rochef Kirsten Overgaard og nyvalgte husforvalter Ole Nicolajsen. Klubbens formand Chris Bach Magh planlægger at vende tilbage til bestyrelsesarbejdet i forårets løb.