Workshop for tur arrangører

8. marts 2020 22:27 , af Jacob Søndergaard

Nibe Roklub har den forløbne weekend gennemført en workshop – altså ikke et kursus i normal forstand – men udveksling af erfaringer og gennemgang af forskellige situationer, som roere i såvel kajak som inrigger kommer ud for ved ture i såvel dagligt som fremmed farvand.

Per Rolmar, klubbens erfarne instruktør med kendskab til de fleste ro-arter, var sammen med Leif Holmstrøm initiativtager og kursusleder.

Deltagerne havde en rigtig god og lærerig søndag med fint engagement fra de 14 deltagere. Per Rolmar guidede deltagerne gennem bl.a. grej, sikkerhed, forskellige måder at forberede en tur på, samt forventningsafstemning for turleder/deltagere.