Sæson-slut medaljer til Søren i Rendsburg

17. september 2018 21:38 , af Jacob Søndergaard
Nibe Roklubs stærke junior kajakroer Søren C. K. Petersen har været i Tyskland til Rendsburg Regatta i weekenden 15.-16. september, og denne gang blev det til medaljer 😊.
Det blev til 1. plads i firekajak 500m , 3. plads i toerkajak 500m og 3. plads i toerkajak 500m mix.

Stævnet var årets sidste, som nogle få af de danske klubber tager til, bla Vejle Å, Silkeborg og så Søren fra Nibe. Her kan man prøve nye makker- sammensætninger, og udnytte, at man er i topform efter sæsonens stævner og træning. Danskerne plejer at være tyskerne overlegne. Det gjaldt også denne gang, og Søren blev ikke slået af en eneste tysker.
Nu er der 2-3 ugers træningspause, inden forberedelserne til sæsonen 2019 starter.
Alle i Nibe Roklub ønsker Søren tillykke med resultaterne – samt held og lykke med dette skoleårs ophold på ungdomsskolen i Silkeborg med kajakroning på skemaet - hver dag!