Per Rolmar ny kajakchef

17. juni 2021 21:56 , af Jacob Søndergaard

I forbindelse med klubbens generalforsamling 17. juni blev Per Rolmar valgt til ny kajakchef i Nibe Roklub. Ved samme lejlighed fik Per overrakt klubbens kilometerpokal som den mest roende i 2020 (målt i antal kilometer, nemlig 2.061 km).
Per besidder en lang række kompetencer inden for kajak sporten mv., og vil givet vis kunne tilføre klubben nye ideer mht. vandsport.
Sammen med den afgående kajakchef Jacob Norris vil Per aktivt gå ind i udbredelsen af surfski, som klubben har indkøbt 2 stk. af.

Jacob Norris var ikke til stede under generalforsamlingen, men Birgitte oplæste en kort hilsen fra Jacob med tak for hans tid som kajakchef – og de tilstedeværende ca. 40 medlemmer kvitterede for Jacobs indsats med klapsalver.

Formand Birgitte har siden overbragt klubbens og bestyrelsens tak til Jacob - samt en gave som tak for indsatsen.
Vi forventer fortsat at se Jacob på den absolut aktive side af klubbens aktiviteter.

Vedhæftede filer