Naturen i vort daglige ro-farvand

11. januar 2018 23:18 , af Jacob Søndergaard

Natur-foredrag torsdag d. 25. januar kl. 19.00 i klubhuset

Farvandet, som vi roere dagligt i rosæsonen færdes i, er samtidig en kæmpe naturskat med masser af liv under og over vandets overflade.

Naturfotograf Albert Steen-Hansen fra Farstrup har gennem et helt liv fulgt naturen i dette område – over fjordens overflade.

I et spændende foredrag med billeder, videoklip og ord vil han dele sine mange flotte naturoplevelser fra området med os – og vi bliver samtidig bedre rustet til selv at opleve den natur, vi som roere færdes lige midt i.

Torsdag d. 25. januar kl. 19.00 viser og fortæller Albert om sine mange oplevelser ved fjordens strandenge og på bredningerne omkring Halkær, Sebber og Nibe – med planter, blomster, insekter, fugle osv., og du kan glæde dig til oplevelser, som Alberts linser og med god tålmodighed har indfanget.

For klubbens medlemmer – tilmelding ikke nødvendig.

Albert Steen-Hansen har udgivet DVD'er med billeder og film fra årstidernes vekslen.
DVD'erne sælges samme aften i klubben (100 kr. pr. stk.), hvis du har lyst til flere oplevelser end foredraget kan vise.

Klubben er vært ved kaffe/te og et stykke brød. Drikkevarer til vanlige priser.

Du kan selv tjekke nogle af de lokale naturoplevelser på Alberts hjemmeside: http://www.natur-vesthimmerland.dk