IPA-donation: Ny 2-årers inrigger 2019

1. oktober 2017 20:49 , af Jacob Søndergaard

Tilsagn om donation fra IPA Fonden
For ganske få dage siden indløb en meget glædelig nyhed, nemlig at IPA Fonden har besluttet at donere en ny 2-årers inrigger bygget af træ (værdi 191.750 kr.) – I forbindelse med klubbens 80 års jubilæum i 2019.
IPA har gennem hele klubbens levetid været meget generøse, med dels store tilskud til eller total-donation af de fleste af klubbens inriggere. Desuden har IPA Fonden ydet store tilskud til bl.a. byggeri af bådehal og klubhus (2005 og 2009) samt i mange tilfælde leveret beslag, materialer og hjælp til diverse byggeprojekter.
Alle i klubben er glade og forventningsfulde over den fantastiske nyhed – og ser frem til 80 års dagen i 2019.