Flot donation fra Jutlander Bank

26. marts 2017 09:50 , af Jacob Søndergaard

Så er rosæsonen i gang i Nibe Roklub. 50 medlemmer var med, da morgenkaffen blev serveret og undervejs kommenterede vor formand Ole Torp sæsonstarten. Afslutningen på morgenkaffe-stunden blev en ren fornøjelse, da direktør Lene Frederiksen fra Jutlander Bank tog ordet og overrakte klubben et beløb på 33.180 kr. til indkøb af roergometre. Beløbet er søgt hjem af klubbens ihærdige sponsorudvalg med Birthe Hjort og Lena Knudsen.

Kære medlemmer: Tag nu med på fjorden og glæd jer til rosæsonens fornøjelser. Har du endnu ikke fået aflagt svømmeprøven, så kan det nåes endnu. Bevæg dig til Nibe Svømmebad (eller andet sted, du kan få en kontrolleret svømmeprøve på 300/600 meter) - og aflever dokumentation på tavlen i klubhuset.

Inden længe foreligger en aktivitetsplan for rosæsonen - indtil da: Tjek kalenderen på hjemmesiden.

Officielle ro-tider, mød omklædt:
Tirsdage og torsdage kl. 18.45. Søndage kl. 08.45.

VEL ROET - hilsen bestyrelsen